Personlige gaver

Sådan kommer du i gang med personlige gaver!

Det er ikke alle, der har det i blodet. Det der med gaver – det kan somme tider godt virke både anstrengende og besværligt. Endda også utrolig tidskrævende. Tanken om så ovenikøbet at skulle gøre gaverne personlige, det lyder tosset. Hvorfor ikke bare finde noget i butikkerne, få det pakket ind og så afsted? Vi giver dig 5 gode grunde til at du skal give personlige gaver og guider til hvordan du kommer i gang!

Gaver kontra personlige gaver

Der findes to typer af gaver. Gaven, som du har fundet på listen, derefter købt i butikken og tilmed fået pakket ind af ekspedienten. Gaven bliver afleveret, pakket ud og modtageren er tilfreds – gaven stod jo på listen ikke? Og så findes der personlige gaver. Gaver du har tænkt længe over, bestilt eller købt efter nøje overvejelser. Eller gaver du selv har kreeret, lagt kærlighed i. Gaver udvalgt særligt til modtageren. En sådan gave bliver afleveret, pakket ud og husket, også efter aftenen er omme. Hvilken gave vil du helst være den, der kom med?

Hvornår er en gave personlig?

Mange tanker bag en lille gave

De fleste tror at en gave skal være hjemmelavet, før den er personlig. Det er slet ikke tilfældet. Personlige gaver i 2019, er meget mere forskellige end de var for et par generationer siden. Mulighederne er blevet mange flere, så uanset om du besidder et kreativt talent eller ej, kan du sagtens komme i gang med personlige gaver. Det, der gør en gave mere personlig end ellers er, at der først og fremmest ligger mange tanker bag gaven. Hvorfor skal modtageren af gaven have lige nøjagtigt den gave? Og hvad gør den gave, til den perfekte gave til modtageren? Måske er du ude efter at finde en personlig gave til brudeparret eller en personlig mors dags gave. I så fald bør du sætte dig ned og virkelig tænke dig godt om før du beslutter dig for en gave.

En oplevelse for to

En gave kan også være personlig fordi at gaven i virkeligheden er en oplevelse for gavemodtageren og dig selv. Oplevelsesgaver er efterhånden gået hen og blevet utrolig populære gaver, særligt til voksne eller til særlige anledninger som bryllupper, konfirmationer og runde fødselsdage. Oplevelsesgaver er gode og personlige fordi de både giver en oplevelse, men også – i tilfælde af, at oplevelsen skal nydes sammen med dig – viser modtageren af gaven, at du gerne vil bruge tid sammen med ham eller hende.

En hjemmelavet gave

Sidst men ikke mindst kan en gave være personlig fordi at den, der giver gaven har sat sit eget præg på gaven. Det er naturligvis den mest åbenlyse måde at give en personlig gave – altså at give en hjemmelavet gave. Men ikke alle føler sig lige meget på hjemmebane når det kommer til at lave hjemmelavede gaver. Du har sikkert som barn følt at det var det nemmeste at lave en personlig gave til mor eller en personlig gave til far. Fritidsinstitutioner prøver som regel altid at opfordre børn og unge til selv at lave deres gaver, det styrker både kreativiteten og fingerfærdighederne. Men det er ikke sikkert at du som voksen føler helt den samme åbenhed overfor hjemmelavede personlige gaver. Den tanke må du ikke lade skræmme dig. Der er nemlig mange måder at lave en hjemmelavet personlig gave til kæresten, eksempelvis, uden at troppe op med et hjemmelavet fuglehus, du har snittet på egen hånd.

Vi giver dig masser af idéer længere nede i vores guide.

Fordele ved personlige gaver

Hvis du hører til den halvdel af befolkningen, der helst gerne bare vil hurtigt igennem gaveræset, vil det formentlig kræve en del overtalelse at få dig til at lægge mere energi i dit gavevalg. Måske har du brug for at vide præcis hvorfor, du skal give en personlig fars dags gave eller medbringe en personlig gave til barnedåb. Ingen problemer, vi vil forsøge at forklare. Udover at du formentlig vil overraske hele selskabet ved at medbringe festens absolut bedste og mest personlige gave, er der mange andre fordele at hente, ved at vælge personlige gaver. Hvis du ikke allerede har fanget fordelene endnu, så lad os opfriske dem for dig.

Her får du 5 grunde til at du skal give personlige gaver.

[Highlightet tekstboks start]

5 Grunde til, at du skal give personlige gaver:

  • Din gave vil blive husket i meget længere tid end alle de andres gaver.
  • Du får lov at slippe fantasien løs og skal ikke begrænse dig til ønskelisten – gaven er jo personlig, så derfor får du lov at vælge frit fra alle hylder.
  • Du undgår at medbringe noget, som andre også har taget med – vi ved alle sammen hvor akavet det altid går hen og bliver.
  • Du har en god mulighed for at spare penge – i hvert fald hvis du vælger at lave gaven selv.
  • Du sender et godt budskat – et budskab om, at du selfølgelig er den bedste veninder, søster, mor, datter eller kæreste.
[Highlightet tekstboks slut]

Personlige gaver til særlige anledninger

Personlige gaver passer perfekt til særlige anledninger. Typisk vil du selv have et ønske om at gøre noget ekstra ud af gaven, på grund af den særlige anledning. Det kan eksempelvis være en konfirmation, et babyshower, en dåb, et bryllup eller en 50 års fødselsdag. Uanset om du gerne vil finde en personlig gave til ham, en personlig gave til hende eller en personlig gave til et barn, der måske endnu ikke er født, så er der masser af muligheder for at give noget særligt. Start med at beslutte dig for budgettet. Kan du måske gå sammen med nogle andre gæster for at få et lidt større råderum eller vil du helst have at gaven kun er personlig fra dig? Derefter kan du gå i gang med at brainstorme idéer og undersøge nettet for gode gaveidéer. Her på siden finder du blandt andet masser af sjove og alternative personlige gaver. Måske vil du vælge noget ud over det sædvanlige eller gå efter noget, der skal sikre et godt grin eller en tårer i øjenkrogen.

Hjemmelavede personlige gaver

Personlige gaver fra bunden

Vil du gerne give den en ordentlig skalle med dine personlige gaver – måske er du ved at udtænke en personlig gave til en veninde, så gå efter at gøre det selv. Du kan starte ud helt fra bunden, finde på en god idé og gå i gang på egen hånd. Nettet er fyldt med rigtig god inspiration og vejledende videoer til alverdens forskellige gør-det-selv-gaver. Du kan også vælge en nemmere løsning, hvor du køber et gør-det-selv-kit, så du har alt hvad du skal bruge i én pakke. Det kunne være at du ville lave nogle fine hjemmelavede sæber, strikke en sweater eller lave nogle smagfulde bolsjer, det vil modtageren helt sikkert sætte pris på. Det vigtigste at huske på, når du gerne vil lave gaven selv, er at have dine egne evner med i overvejelsen. Lad være med at vælge noget, som du ikke selv tror, du vil kunne finde ud af. En halvhjertet hjemmelavet gave, kan hurtigt få de fleste tilbage i de små klasser, hvor sløjd og billedkunst resulterede i gaver, der tit blev stillet bagers i skabet af mor og far. Vælg noget, du har styr på og gør dig umage i projektet. Så skal det nok blive en succesfuld personlig gave.

Gaver med et personligt præg

En anden måde at lave en hjemmelavet gave på selv, er ved at benytte sig af nogle af de mange online løsninger, der ikke kræver andet end en internetforbindelse. Mange steder på nettet kan du bestille gaver, som du giver dit personlige præg. Det kan eksempelvis være en et lærredsbillede med et billede af gavemodtageren – for eksempel brudeparret, den nyfødte, konfirmanden eller lignende. Eller en billedbog med billeder fra nogle særlige minder I har sammen. Disse gaver kan være særligt gode at give forældre og bedsteforældre. På en måde er det en nyere og lidt mere lækker udgave af personlige gaver, de har modtaget af dig i årenes løb. Det er også en rigtig god idé til eksempelvis en personlig mors dags gave eller en personlig fars dags gave. Mors- og Fars dag er lidt mindre højtidelige og her er det oftere end nogensinde tanken, der tæller mest.

/ 5. Bedømmelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *